Så blev det endelig den 24. december. Den sidste kalenderlåge er åbnet og julefreden har sænket sig.
Herhjemme står den både på jul OG ikke mindst: Fødselsdag for Theis, der i dag fylder 13 år. TILLYKKE!
Indlægget i dag kommer ikke til at handle om forslag til indpakning, kort eller små krea-gave-forslag.
I dag vil jeg bare vise et lille stemnings-borddæknings-billede, som forhåbentlig oser lidt af både jul og fødselsdag.
Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige en KÆMPE STOR TAK til alle jer, der følger med herinde og beriger og motiverer med søde kommentarer til både mig og mit dejlige design team (...som jeg er så PAVESTOLT af og elsker for deres alsidighed i kreativiteten!).
Jeg har lavet en lille flagguirlande, som jo både kan bruges til fødselsdage og som mange også har på træet.
Den er lavet med rødt karton og udstanset med den store die fra dette Dixi Craft sæt, jeg designede i sommer. De hvide streger er lavet med gel roller pen, som er super god til mørke overflader.
Hver udstanset banner er først dekoreret med de hvide streger og efterfølgende foldet på midten. Klemt sammen omkring snoren (fra gemmerne) med dobbeltklæbende tape...voila, så er der lavet flag ;-).
Til både pynt og servietholder har jeg stanset nogle smukke snefnug ud i halvmat sølvfarvet karton.
Selve ringen er 13½cm lang og 1½cm bred. Den er klipset sammen med hæfteklammer.
Det største snefnug er dekoreret med endnu en udstansning (den største fra dette sæt). Endelig er midten af stjernen dekoreret med en masse små matsølvfarvede halvperler i hhv. 3 og 5mm.
Som pynt til bordet, kan de resterende snefnug drysses lidt ud på dugen.
Vi har fået nye rødvinsglas - dem vi havde fra vores bryllup var blevet frygteligt grimme af glaspest - så jeg vil glæde mig til at nyde det glas vin, der lige nu er hældt op i glasset for billedestemningens skyld. Altså, det holder nok ikke helt frem til julemiddagen. Jeg tænker, at det vil blive nydt umiddelbart efter, at dette indlæg er skrevet og lagt til udgivelse lørdag aften ;-).
Herunder lidt flere billeder.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul.
De kærligste hilsner fra Anette
Hvor ser det dejligt ud :D
SvarSletStort tillykke og med knægten. Hip hip hurra :D
Glædelig jul til jer alle sammen :D
Mange TAK Jette.
SletGlædelig bag-jul og godt nytår til dig og dine.
Knus, Anette :)
Glædelig Jul til dig og dine kære.
SvarSletTillykke med Theis som uden tvivl, får en helt igennem fantastisk dag.
Hyg jer max og nyd freden og roen (Det går løs igen, lige straks, for NU skabte du et nyt behov):-)
Mange TAK søde Mona :)
SletOg glædelig bag-jul og godt nytår til dig og dine.
Dejligt, når jeg kan inspirere til mere krea-grej ;-).
Knus til dig. Kh. Anette :)
Glædelig jul og tillykke med sønnen. Takker for en super service og vil glæde mig til mere 😄
SvarSletMange TAK Heidi :)
SletOg glædelig bag-jul og godt nytår til dig og dine.
Det gør mig så glad, når jeg hører, I er tilfredse. TAK.
Kh. Anette :)